Workshop 14.-15. november 2015

Hvis du er i færd med at læse dette, er det sandsynligvis fordi du lider kærestesorgens kvaler. Og selvom du selvfølgelig ved, at du ikke er det første menneske på jorden med kæreste­sorg, så føler du dig må­ske alene med smerten, og det hjælper dig overhovedet ikke at vide, at du har mange lidelsesfæller. Tanker og følelser tærsker løs på dig, dag og nat. Hvordan kun­ne det ske for mig – og hvorfor skulle det ske? Hol­der smerten nogensinde op? Bliver jeg nogensinde glad igen? Hvad er der galt med mig? Hvad skal der blive af mig? osv. osv.

Hvis pointen med dine spørgsmål er, at du er åben for gode råd, så vil jeg kun give dig ét eneste her: Gør dig klar til at gå ind i din kærestesorg og mærke alle følelserne af raseri, jalousi, hævn, sorg, angst og hvad der ellers er. Vejen ud af smerten går igennem smerten – ikke udenom. Det lyder måske ulogisk, og velmenende ven­ner og familie vil uden tvivl opfordre til dig at lade være med at ”dyrke” smerten og ”svælge” i den. Andre vil sikkert råde dig til omgående at begynde at date igen, give kar­rieren en skalle, begynde at gå til porcelænsmaling, bytte lejlighed, tage på højskole eller lignende.

Glem det.

Ligegyldigt hvor fristende det måtte være at flygte fra smerten, panikken, sorgen, minderne, skammen, det pinlige i at være kæresteløs eller hvad det nu måtte være, der er svært for dig – så gør det ikke! Gør det modsatte. Brug den energi, al den flugt ville kræve, til at gå den anden vej: ind i din kærestesorgproces. Betragt den som et stykke vej, du skal gå – i modvind, med vanskelige forhindringer, uden at vide, hvor du egentlig kommer hen. Men gå den! Der, hvor du kommer hen, er der fred og nyt liv til dig.

Går du udenom, går du bare til siden

Du kommer ingen nye steder hen, og kærestesor­gen indkapsles og bliver liggende i dig. Selvom tiden går, vil den blive ved at påvirke dig og dine opfattelser. Den kan med andre ord ikke bare efterlades i fortiden – den vil blive ved at følge dig, påvirke dig og forgifte dig med negative tankemønstre.

I stedet kan du vælge at gå ind i krisens følelser og omskabe den til en erfaring, som du muligvis nok helst havde været foruden, men som du kan integrere i dit liv og bruge konstruktivt. F. eks. ved at lære at gennemskue hvad dit eget bidrag til det, der gik galt, var. Gentager du dine mønstre? Kunne du lære at lade være? osv. osv. Men mere om det i afsnittet om at komme videre. Lige nu gælder det den første kri­setid – panikken, de voldsomme følelser og oplevelsen af afmagt, for­tabthed og desperation.

Når du oplever kærlighedstab, aktiveres de dybe, smertelige følel­ser fra dit livs første kærlighedsforhold: det, du havde til dine forældre. Og hvis følelsen af total forladthed oversvøm­mer dig og du oplever dig selv som ikke værd at elske – eller synes, at du bliver straf­fet – så er det tit følelser, der er grundlagt i barndommen. Med vok­­sen hjertesorg dukker tidligere tiders sorgfølelser frem med fuld styrke og blander sig i de nuværende. Det er ikke mærkeligt, at hjerte og smerte rimer. Når du er ramt, så se dig i spejlet og sig højt til dig selv:

• Jeg dør ikke. Jeg overlever det her.
• Det her er noget, jeg skal igennem. Processen har en begyn­delse, en midterfase og en afslutning.
• Jeg bliver glad igen en dag.
• For det gør du. Det gør du. Det gør du.

Hvad skal jeg gøre?

Når man er i dyb smerte, får man en naturlig trang til at GØRE noget. At handle sig ud af det, at finde et mirakelmiddel, udføre noget virkelig svært eller farligt – hvad som helst, bare smerten vil holde op. Men det er menneskets vilkår at kunne mærke følelsesmæssig smerte og kærlighed. Og det værste vi ved er tomrummet: der, hvor vi sidder passivt og alene med smerten i bevidst­heden om, at intet og ingen kan fjerne den. Det er et svært sted at være.

Vejen er at gå vejen

Sorgen og de voldsomme følelser skal gennemleves, ikke fortrænges eller springes over. Det er en proces, der tager sin tid.

Men selvom der ikke findes ’quick fixes’, så har erfaringen alligevel vist, at der er mange ting, der kan lindre. Der er mange opgaver, som kan være brugbare og som kan hjælpe igennem de sværeste perioder. En af dem er at øve sig i at stå ved sin sorg og det svigt, du har lidt. Bl.a. ved at tale om det med andre.

Den dårlige nyhed er, at der jo ingen generelle svar er. Det, der er rigtigt for nogle, kan være helt forkert for dig. Det eneste generelle er, at kærestesorg er hårdt arbejde.
Den gode nyhed er, at du rummer både dine egne svar og nogle ressourcer, du ikke anede at du havde. Og det er dét, denne bog kan støtte dig i at arbejde med. Som kærestesorgramt kan det være svært at finde hoved og hale i noget, og så vil du måske finde bogen nyttig. For måske kan du genkende noget, lære noget, eller få inspiration til at forandre noget, der kan hjælpe dig.