Overordnet er opgaven at støtte klienten i at blive den, han er – ved bl.a ved at støtte klienten i at undersøge, hvad der foregår (hvad han tænker, føler, gør osv.) Man kan kalde det “at gå vejen i øjenhøjde sammen med klienten. Uden at have planer eller dagsordner.” I sessionerne er formålet at støtte klienten i at skabe klarhed over sin situation, så han/hun kan opdage (og vælge) sine handlemuligheder på det tydeligst mulige grundlag.

Terapeuten er ikke behandler. Hun bidrager til klientens vækst ved at tilbyde et trygt rum, hvor han tør undersøge mønstre, tankebaner, selvopfattelser og ideer som hindrer ham i at fx realisere sine drømme, udfolde sig eller vove at stå ved sig selv. Man kan sige, at hun deltager som det menneske hun er – med oprigtig respekt og interesse for sin klient.

Psykoterapeuten hverken vurderer, dømmer eller ved bedre end sin klient. Klienten har sine egne svar, og terapeuten  analyserer, fortolker eller rådgiver ikke. Hun inviterer klienten ind i en oprigtig kontakt, hvor han kan øge sin bevidsthed om, hvad han gør, hvordan han gør det og hvad det gør ved ham at handle, som han gør.

Sammen undersøger de, om klientens uhensigtsmæssige mønstre og valg kan erstattes af andre og mere konstruktive valgmuligheder.  Det er ikke altid muligt. Og så får klienten støtte til at være i det svære, blive i følelserne og navigere i dem.

Hvorfor er gestaltkompetencer vigtige i det professionelle liv?

Terapiens formål

er at støtte klienten i at få adgang til alle sine egne ressourcer og indre niveauer, så han kan få klarhed over sin situation og kan træffe kvalificerede valg i sit liv. Både, når det gælder tætte relationer og strategiske eller taktiske beslutninger. Kort kan man sige, at terapiens formål er at styrke klientens selvstøtte, så terapeuten bliver overflødig.

Gestaltterapeuten er en psykoterapeut, der arbejder på gestaltgrundlaget

Uddannelsen til psykoterapeut i gestaltmetoden indeholder hverken forelæsninger eller forudfattede meninger om, hvordan man bør eller skal leve.  For at kunne arbejde med andre må terapeuten først arbejde i dybden med egne mønstre og selvindsigter. Terapeut må kende sig selv indgående, vide hvem hun/han er og hvad det indre landskab rummer. Kun sådan kan terapeuten møde klienterne med åbenhed og respekt, netop som de ér.

Terapiens essens er, at når du bliver den, du er, så sker forandringen.

Som terapeut må du kunne møde andre i autentisk kontakt og indgå respektfuldt i relationer. Det læres bedst gennem at opleve det, og derfor bringer du dig selv i spil, når du begynder en psykoterapeutuddannelse. Og du kommer beriget ud på den anden side, både med nye øjne på dig selv og med en lang række konkrete kompetencer i bagagen.

Derfor er gestaltterapiens metode kreativ. Den følger nemlig hverken facit, skemaer, foruddefinerede mål eller spørgsmål. Terapeuten arbejder på et meget veldefineret teoretisk, filosofisk, psykologisk og metodisk grundlag – og alligevel er hver eneste terapi ny og skabt til netop den klient, der sidder i stolen. Det fænomenologiske grundlag tilsiger, at hvert individ har sin egen virkelighed.

Terapeuten går sammen med sin klient på opdagelse i klientens virkelighed for at få opmærksomhed på, hvad der foregår: respektfuldt, nutidigt og kontaktfuldt. Derfor er det, der vil vise sig, altid unikt. Og derfor vil en gestaltterapeut aldrig give gode råd, belære, formane, analysere eller fortolke.

Gestaltterapeuten kan være vidende og erfaren i forhold til arbejdsgrundlag, men dybest set aner han jo ikke noget om klienten. Det gør kun klienten. Det skaber kontaktfulde, dialogiske møder, hvori klienten vil føle sig set, hørt og mødt. I sådan et rum kan klienten finde mod til at søge i sig selv og opdage, hvad han gør, hvordan han gør det og prøve noget nyt, hvis det gamle mønster ikke fungerer som han ønsker det.