Nordisk Gestalt Institut er anderledes

Vi praktiserer moderne gestalt.

Og opdaterer løbende vores viden og formidling med den nyeste viden på områder som tilknytning, neuroaffektivitet m.m.

Vi har uddannet ca. 300 psykoterapeuter siden 1992.

Vi bor i en gammel patriciervilla med sjæl – 8 rum med højt til loftet og vores eget oldfruespøgelse, som passer på os (siger dem, der kan mærke den slags).

Men det er ikke dét, der gør os anderledes.

Underviserkredsen er håndplukket og sammentømret, og vi kan lide hinanden og dét, vi laver.

Vi er meget forskellige og alligevel enige om, hvad vi vil med NGI. Vi er veluddannede, erfarne, kreative og spirituelle og har tilsammen over hundrede års erfaring i at uddanne terapeuter. Dygtige terapeuter, med styr på teori og metode.

Det er heller ikke dét, der gør os anderledes.

Vi er anderledes, fordi

  • Vi har valgt at være et lille institut og at begrænse holdstørrelsen til 14.
  • Vi vil have god tid til hver enkelt studerende. Rigtig god tid. For vi tror ikke på kæmpestore hold – vi tror på de personlige relationer og på gruppens processer.
  • Vi underviser i psykoterapi efter gestaltmetoden. For den kan bruges alle vegne: på jobbet, i familien, i parforholdet, forældreskabet. Derfor blander vi ikke hverken konsulentmetoder eller salgsteknik ind i den kommunikation, vi underviser i. Alt menneskeligt samvær er relationsarbejde. Det er dét, vi fokuserer på.
  • Og vi er anderledes, fordi vi har en særlig “NGI-ånd” som hænger i rummene og viser sig når som helst tidligere eller igangværende NGI’ere er sammen. Det er en udefinerbar blanding af omsorg, interesse, fanden-i-voldskhed og – ja, kærlighed.

Som børn måtte vi tage den familie, vi fik. På NGI knyttes der venskaber for livet, og ordet ‘familie’ får en helt ny mening.

Og ellers er vi helt almindelige.

Progressionen i
den 4-årige
terapeutuddannelse

Trappen

Se flere detaljer i studiehåndbogen (bestil den her)

Psykoterapeutstudiet

To års studier, der afsluttes med teoretisk og klinisk afgangseksamen. Derefter kan du kalde dig eksamineret psykoterapeut, blive fuldgyldigt medlem af Dansk Psykoterapeutforening og begynde at praktisere.

Økonomi

© Copyright 2021 - Nordisk Gestalt Institut ApS