Find os

Instituttet ligger ca. 3 min. gang fra Fredensborg Station – på en lille stikvej, der ligger og putter sig mellem det gamle apotek (der idag huser en frisør) og et dyrlægehus. Der er fri parkering på vores store gårdsplads.

Med toget tager det under 10 min. at komme fra Helsingør til Fredensborg Station – og fra Hillerød tager det 20.

www.rejseplanen.dk kan du tilrettelægge din tur med det offentlige, hvadenten det gælder tog eller bus.

Her er en vejledning:

  • Gå efter adressen Jernbanegade 34, 3480 Fredensborg.
    Det er et dyrlægehus, som ligger på hjørnet af Jernbanegade og den lille stikvej, der fører ned til instituttet.
  • På det andet hjørne af Jernbanegade 34 og stikvejen ligger en rødstensbygning, hvor der står “Apotek”. På denne mur ser du et skilt, hvor der står Nordisk Gestalt Institut.
  • Kør ned mellem Apoteket og Dyrlægehuset – og efter små 100 m ser du instituttet. Der er parkering lige uden for hoveddøren.

Forklaringen er, at N.W.Gades Vej løber forbi på husets haveside, og at den gamle bygning engang har været den eneste på vejen. Siden er grunden blevet udstykket og bebygget.

Udskriv vejledningen i printvenlig version her

Huset

Huset er en 300 kvm gammel birkedommervilla, som er istandsat og fremstår lys og luftig, med højt til loftet og lyse, indbydende lokaler. Huset er omgivet af en stor, gammel have med terrase, frugttræer og grillplads. Der er holdt mange sommerfester under åben himmel her.

Ophold og logi

Vores studerende og gæster kan overnatte gratis under enkle forhold. Vi har nogle enkeltværelser med seng plus et antal tykke, gode madrasser og mange værelser at vælge imellem. Vi har dyner og puder – man medbringer selv sengetøj og håndklæder.
Huset har vaskemaskine, to badekabiner og toiletter, og der er et rummeligt, fuldt udstyret køkken med gode muligheder for at tilberede og spise mad sammen.

Butikker

Fredensborg Hovedgade ligger 5 min. gang fra instituttet, og der er både mange gode indkøbsmuligheder og caféer, pizzaria osv. at vælge mellem.

Leje af huset

De studerende kan leje huset for 700,- pr. weekend på dage, hvor der ikke undervises i lokalerne. Kontakt os på info@nytngi.dk for forespørgsel.

Loading Quotes...