Hvis du er lønmodtager, kan du anmode din ledelse om en bruttolønsordning (fleksibel lønpakke). Det koster ikke din arbejdsgiver en krone – det drejer sig om en administrativ rutine ved lønberegningen. 

Enkelt sagt betyder det, at din arbejdsgiver betaler kursusafgiften som et personalegode og trækker derefter beløbet i din bruttoløn i rater fordelt over et år. Efter ratebetalingen beregnes din skattebetaling. Dit trækgrundlag formindskes derved med uddannelsens pris, og din skattebetaling sænkes.

Gennemsnitligt betyder det en besparelse på 40-50% af uddannelsens pris.

Læs mere om bruttolønsordningen her – eller kontakt instituttet for at få mere at vide.

Det er vigtigt at gøre sig klart, at det er skattevæsnet og ikke din arbejdsgiver, der finansierer din besparelse, og at ordningen ikke koster din arbejdsgiver en krone. Din investering i uddannelsen kan desuden være en fordel for virksomheden, hvis den er relevant for din  jobfunktion. Populært kan man stille det sådan op:

  • For din arbejdsgiver betyder det, at din efteruddannelse ikke koster virksomheden noget, fordi kursusafgiften fratrækkes din bruttoløn (din løn før skat).
  • For dig betyder, det, at du får mindre i bruttoløn – men også, at du betaler mindre i skat, og at uddannelsen gennemsnitligt vil koste dig halv pris.

Forudsætning for en bruttolønordning

For at en efteruddannelse kvalificerer til en bruttolønordning, skal visse krav være opfyldt.

Aftalen om lønnedgang skal være reel. Der kan være tale om løntilbageholdenhed, altså at man ved førstkommende lønforhandling undlader at kræve og få den ventelige lønstigning mod i stedet at få betalt f.eks. en efteruddannelse.

  • Den bruttolønsnedgang, der aftales, gælder for en periode på mindst et år.
  • Arbejdsgiveren skal være den formelle køber af godet og stille godet til rådighed for medarbejderen. Det betyder, at hvis der fx købes fagbøger (som indgår i arbejdsgiverbetalingen), er de arbejdsgiverens ejendom, som denne stiller til rådighed for medarbejderen.
  • Aftaler om betaling af efteruddannelse skal indgås og betales af arbejdsgiveren direkte til uddannelsesstedet. Det kan ikke ske ved, at lønmodtageren løbende får refunderet regninger.
  •  Aftalen skal være frivillig. Lige som medarbejderen ikke kan pålægges at gennemgå en efteruddannelse, kan medarbejderen ikke kræve, at arbejdsgiveren skal finansiere en efteruddannelse.
  • Aftalen mellem arbejdsgiver og medarbejder skal kunne ophæves. Derfor skal aftaler om bruttolønsordninger indgås for en periode ad gangen, fx et halvt eller et helt år. Når perioden udløber, kan medarbejderen gå tilbage til sin oprindelige bruttoløn.

NB: Denne regel gælder aftalen mellem lønmodtager og arbejdsgiver. Kontraktforholdet mellem uddannelsesudbyder og kursusdeltager reguleres af den kontrakt, som lønmodtageren i sin egenskab af medarbejder med bruttolønsordning tegner med uddannelsesudbyderen.

Citat fra Skat.dk’s hjemmeside:

Betingelser for en bruttolønsordning:

  • Aftalen skal være inden for rammerne af de gældende regler, fx de overenskomster, der regulerer ansættelsen.
  • Aftalen skal indebære en reel fremadrettet nedgang i din kontante løn.
  • Den aftalte lønomlægning skal som udgangspunkt løbe over hele lønaftaleperioden eller som en tommelfingerregel i minimum 12 måneder.
  • Det skal være arbejdsgiveren, der stiller godet til rådighed. Du må altså ikke selv betale for godet og efterfølgende få refunderet udgifterne.
  • Nedgangen i din kontante løn skal være et på forhånd fastsat beløb, der ikke reguleres i takt med dit forbrug af godet eller med de løbende omkostninger for arbejdsgiveren.
  • Skattefri godtgørelse for kørsel, kost og logi er ikke omfattet af disse regler.

Har du yderligere spørgsmål, kan du kontakte instituttet på info@nytngi.dk. Eller læs på Skats hjemmeside. 

Loading Quotes...