Magtspillet i parforholdet

I et magtbaseret parforhold er du enten den kærlig­hedshungrende part, der elsker og føler sig afvist – eller den afvisende part, der synes at forholdet stram­mer over skuldrene og har dårlig samvittighed over ikke at mærke dine følelser lige så intenst som din partner.

De to roller kan man kalde Un­der­hunden og Over­hunden: begge lige frustrerede, fastlåste og fortviv­lede – og det er ikke spor sjovere, stærkere eller sund­ere at være Overhund end at være Underhund.

Ude fra ser det ud, som om underhunden er den, der er ’under tøflen’— men det er kun overflade. Begge parter er domineret af den anden. Det er bare udtryk­ket for det, der er forskelligt. Og rollerne er ikke køns­afhængige — slet ikke!

Hvem er du i dit parforhold?

Overhunden: ”Lad nu være med at presse mig hele tiden – giv mig lidt fred! Kan du ikke se, at jeg har travlt med… / er optaget af…?”

Underhunden: ”Jamen jeg elsker dig jo sådan, jeg har brug for dig – hvorfor bliver du mere og mere fjern?”

I et almindeligt parforhold skifter balancen og rol­ler­ne sådan, at de to skiftes til at være den, der ”elsker mest.” Den, der har overskud, deler ud af det til den anden – fx i form af ekstra tryghed, hjælp eller omsorg.

Men i et magt­ba­seret (polariseret) forhold har balan­cen forrykket sig, så part­erne er fastlåst i hver sin pol. Begge er i underskudspositioner, føler sig ikke-set og forurettede.

Også selvom begge stadig mærker, at de hold­er af hinan­den medvirker fastlåstheden, at de hver især bevæger sig længere og længere væk fra hinanden: mod mod­satte poler.

Underhunden taler hele tiden om sine følels­er og sit behov for nærvær og kontakt og rækker læng­selsfuldt ud efter sin elskede.

Overhunden er mere optaget af sit arbejde, det praktiske og venner/veninder og bliver irrite­ret over de krav om konstant opmærk­som­hed, som Under­hunden stiller og vender vredt ryggen til.

Hvad er det, der sker?

Ønsket om på den ene side nærhed, kontakt og kær­lighed og på den anden side om at være herre i sit eget liv er en svær balance. Den typiske drøm er at leve sammen i en tryg, varm, produktiv, livs­glad og opløftende relation, hvor begge har lyst, plads  og mod til at udfolde sig og blive sig selv.

Men drømme og forventninger modsvares tit ikke af realiteterne. Og når hver part i for­holdet har deres egne drømmebilleder af virkelig­heden, mister de hurtigt kontakten, hvis de ikke taler sammen og i stedet beklager sig til venner og veninder.

Overhund og underhund

Selv om parret altså dybest set øn­sker at mødes i øjenhøjde, har de etableret sig i en magt­balance, der er ulige: en Under– og Overhund­posi­ti­on. Under­hund­en synes, at han elsker mest og føler, at han bare ind­retter sig.

Efterhånden som han oplever et større og større savn og kontrol­tab, stiger hans desperation. Han synes, at hun bliver elsket mest, bestem­mer alt og sætter dags­ordenen i forholdet. Han op­lever, at jo mere tændt han bliver på hende; jo mere han vil hende, jo fjer­ne­re, køligere, afvisende og ukær­lig bli­ver hun.

Woody Allens film ”Mig og Annie” er et skole­eksem­pel på dette i den scene, hvor Alvie og Annie hver for sig er i terapi. Alvie beklager sig over, at han og Annie næsten aldrig elsker mere: ”Højst 3 gange om ugen,” siger han.

Hos sin terapeut beklager Annie sig over, at Alvie ustandseligt vil i seng med hende. Hun sukker: ”Vi gør det mindst 3 gange om ugen!”

Hvad er problemet?

Fisken i havet nok er den sidste, der bliver klar over, hvor vigtigt vandet er for dens eksistens.
På samme måde har vi mennesker tit svært ved at fortolke vores egen adfærd i sammen­hæng med andres og se vores reaktion på denne adfærd.

Vi ser ikke de større mønstre og konsekvenser af de magtspil, vi indgår i. Vi ser kun det, som sker og er optaget af, hvis skyld det er. I stedet for at se for­hold­et oppefra kigger vi indad ( ”min skyld”) eller udad (”din skyld”).

Men verden set igennem Underhundens optik er helt anderledes end den måde, hvorpå Overhunden ser virkeligheden.

• Problemet er ikke, at den ene ”elsker mest.” Den lille ubalance optræder tit.  Og i et stærkt og sundt parforhold skifter den med jævne mellemrum.
• Problemet er heller ikke, at Underhunden føler sig mindre værd end Overhunden. Det er bestemt lige så smertefuldt og ydmygende at være Over­hund – det er blot nogle andre følelser og meka­nismer, der driver Overhunden (mere om det senere).
• Problemet er, at det er lige svært for en Overhund og en Underhund at tale om savn, ønsker og længsler på en måde, der ikke opfattes som kritik af den anden part.

Pas på undertekster

Underhunden: ”Jo mere jeg anstrenger mig for at få din opmærksomhed, kærlighed og nærhed, jo mere prøver du at undgå mig.”

Underteksten er: Jeg føler mig skuffet, svigtet, for­sømt, jaloux, afvist og som taberen i vores forhold.

Overhunden: ”Du kræver alt for meget af mig!” Eller ”Jeg tror altså, at jeg trænger til en god lang pause fra dig til at finde ud af mig selv og hvad jeg egentlig vil.”

Underteksten er: Jeg føler mig skyldig, når du lader mig have så stor magt over dine følelser og liv. Og jeg er ked af, at jeg åbenbart ikke elsker dig med samme intensitet.

Det er belastende at føle sig ansvarlig for en andens humør. Typisk er der høje krav gemt bag Under­hun­dens tilsyneladende kærlige og omsorgsfulde krav om nærhed. Og hvadenten du synes, at du føler alt for meget og får alt for lidt retur, eller du føler dig konstant jagtet og ønsket og derfor bliver mere afvis­ende, end du kan lide, er du den ene part i et ubalan­ceret forhold.

Når parterne vælger at kommunikere med deres rol­le­tekster, så påvirker det, der bliver sagt den anden part på en måde, der forstærker polariseringen og ubalancen i forholdet.

Valgte parterne derimod at kommunikere det, de vir­kelig mener (underteksterne), så ville de selvføl­ge­lig blotte deres sårbarhed – men opnå, at det sagte ikke ville lyde som anklager, angreb, en kritik eller forsøg på at lægge skylden fra sig.

Allerede i forelskelsesfasen er det tit den ene, der ta­ger initiativet, mens den anden er mere tilbage­hol­dende, smigret og måske interesseret, men slet ikke ligeså forelsket.

Lykkes forførelsen, kaster den vordende Underhund sig jublende i armene på den lunkne og tænker, at hans/hendes lykke er gjort. Derfor bliver forføreren helt sønderknust, når den udkårne ikke begejstret ringer dagen efter og inviterer på middag eller gen­syn.

I denne første fase kan der være en så stor ulig­hed imellem, hvem der føler mest for den anden, at forholdet ender, førend det overhovedet er begyndt. Den ene rækker hjertet frem, og den anden skynder sig forskrækket bort.

Underhunden er ikke nogen Snehvide

Jo længere tid Underhunden har været frustreret, forsømt og udsultet i et forhold og oplevet sig som en misforstået og håbløs taber, jo mere ondt gør det, og jo mindre indføling har hun. Så uden at ville det gør Underhunden sin partner ondt. Inde bag Under­hun­dens kærlige og bedende rolle (”jeg elsker dig jo så besvimende højt”) gemmer der sig tit en vul­kan af vrede, angst for at miste og angsten for at være forladt og hjælpeløs.

De uerkendte følelser kan hun enten skjule bag kul­de, afvisning, tavshed, udtrykke som mild skuf­felse, let fornærmethed eller opgivende suk og hjæl­pe­løs­hed à la jeg kan ikke leve uden dig — eller hun kan eksplodere i styrke 5 orkaner med gråd, raseri, angst, besvimelse og hyperventilation.

Overhunden opdager hurtigt, at Underhundens øjne hele tiden følger hans reaktioner. Forsøget på at gen­oprette magtbalancen bliver bare til endnu et neder­lag. Og hvert nederlag undergra­ver Un­derhundens selvværdsfølelse, der bliver mindre for hver gang. Underhunden viser sin vrede og smerte mere subtilt via indirekte anklager.

Overhunden: ”Jeg prøvede jo bare at glæde dig, elskede” (= men du er jo sur, ligegyldigt hvor meget jeg prøver!)

”Mig? Du skal da ikke tænke på mig” (= det gør du jo alligevel aldrig! Du tænker kun på dig selv!)

Underhunden er en mester i at fremstille sig selv som skrøbelig, mishandlet og usikker og kan manipulere Overhundens humør og adfærd. Indeni tænker de hver for sig:

”Der fik jeg dig, din heks /idiot!”

”Hvorfor f… finder jeg mig i det her?”

[event post_id=”5607″]#_BOOKINGFORM[/event]