Vi er anderledes

Og du er unik.

Mission: at uddanne menneskekloge, kompetente terapeuter, som er helt sig selv.

Vi uddanner gestaltpraktikere, -terapeuter og coaches med gestaltfilosofien som basis.

Som studerende får du kompetencer, der gør dig teoretisk velfunderet, praktisk trænet og i stand til at støtte og følges med mennesker, der beder om hjælp.

Vi forlanger noget af os selv. Og vi forlanger noget af dig som studerende. Du skal have talent for mennesker, turde investere dig selv og være indstillet på at træne og forfine dette talent gennem fireårs teoretisk og praktisk arbejde. Og heldigvis har vi tilknyttet en gruppe fabelagtige fagligt velfunderede, innovative og uforfærdede lærere og gæstelærere, som vil det samme.

Grundsyn

Vi arbejder oplevelsesorienteret og relationsfokuseret. Gestalttanken har rødder i gestaltpsykologien og er uadskilleligt forbundet med fænomenologi, eksistenstænkning og humanisme.

Gestaltfilosofiens menneskesyn er holistisk. Vi mener, at ethvert individ har mulighed for at bringe sig selv i balance med sine medfødte evner til selvregulering, erkendelse og evne til opmærksomhed. Balance mellem krop, følelse, mentalitet og spiritualitet skaber det sunde, uneurotiske individ, der i enhver situation kan mærke sine egne behov, kan forsøge at opfylde dem – og rumme, hvis det ikke sker.

Gestalttanken er relationsbaseret. Et menneske er afhængig af kontakt – og afhængig af at kunne stå alene. I den evige vekslen mellem at gå ind i relationer og trække sig fra dem bliver vi til som mennesker, og når vi kan melde ind og ud af kontakt med tilstedeværelse og empati, bliver vi nærværende og kan bidrage til frugtbart samvær. Med os selv og med andre.

Du er velkommen, hvis du interesserer dig for mennesker. Deriblandt dig selv. For at hjælpe og støtte andre, må du først kende og kunne støtte dig selv. Det er basis for enhver uddannelse hos os, uanset om du går vejen til Gestaltpraktiker, Gestaltterapeut eller Gestaltcoach.

Er terapi behandling?

Nej. Fysioterapi, akupunktur, massage osv. er behandling. Gestaltterapi er et møde mellem to ligeværdige personer med det formål at undersøge, hvad der foregår i klienten. Ikke at behandle, hvad der foregår.

Ordet terapi er græsk (θεραπεία – therapeia) og betyder “behandling af sygdomme og skader”. Det er meget langt fra den betydning, som gestalttanken forbinder med begrebet terapi. I Platons dialoger møder vi en Sokrates, der agerede fødselshjælper for den, der var nysgerrig og søgende. Gennem sokratiske samtaler og relevante spørgsmål deltog Platons Sokrates åbent og fordomsfrit som ligeværdig i den søgendes bestræbelser på at finde sine svar – og finde dem i sig selv. Sådan betragter gestaltterapeuten sin klient: som et menneske, der ved, hvad han har brug for. Han er måske blot ikke klar over, at han ved det. Terapeuten løser opgaven som fødselshjælper ved at følges med klienten og stille skarpt på det, som klienten forsøger at skjule for sig selv.

Gestaltterapeuten anskuer mennesket som en selvhjulpen, selvregulerende helhed, og terapeuten tror ubestikkeligt på, at enhver bærer svarene i sig selv. Gestaltisk terapi sætter individets følelser, tanker, oplevelser og valg under lup uden at vurdere, dømme, korrekse eller give gode råd. Derfor arbejder gestaltterapien ikke med diagnoser, selvom det er en del af den teoretiske uddannelse at lære at genkende patologi og fejludvikling. I stedet fokuserer vi på klientens ressourcer og potentialer.

Det er problemet, der er problemet

…ikke klienten, ikke omverden. Der er altid en grund til, at mennesker gør det, de gør. Også, hvis det virker uforståeligt eller uhensigtsmæssigt for klienten selv. Gestaltterapiens grundsyn er, at grunden (”barndommen, tidlige prægninger”) er interessant i det omfang, de virker begrænsende for klientens nutidige udfoldelser.

Tidlige relationer er med til at præge os og vores tilgang til verden, og der er oftest både godt og mindre godt i den enkeltes rygsæk. Det, der bremser, hæmmer, plager eller nager vil vise sig i terapien og i uddannelsesforløbet. Fortiden kan ikke ændres, men vi kan lære at leve med, at det var, som det var. Er vi heldige, kan vi slutte fred med det, der ikke var produktivt for os, rumme det og integrere erfaringerne til noget, der kan give dybde og psykisk modenhed.

For at kunne arbejde med et problem, må klient og terapeut først vide, hvad problemet er. Det viser sig typisk i klientens måde at indgå og agere i relationer på, hvadenten det gælder relationen til sig selv eller andre. At forstå med hjernen er for mange en vej ind bag problemet. For andre er det at mærke i følelserne, hvad det drejer sig om. Og for at en erkendelse kan integreres og skabe en varig, autentisk ændring i klienten, må erkendelsen komme indefra. Sommetider via følelserne, sommetider via forståelsen og ofte ved at kombinere begge dele.

Det, der ér

Fortiden er gået, og fremtiden er endnu ikke kommet. Til enhver tid må mennesket navigere i sit nu og møde sin virkelighed netop dér. At kunne nyde glæden i nuet eller udholde at være i sit nu, selvom det er sorg, angst eller vrede, der fylder, giver ro og en følelse af fast grund under fødderne. Det en forudsætning for at kunne se fremad. Håb og drømme ligger derude, og det er ikke produktivt at bruge sit krudt og sit nu på i overdreven grad at frygte, hvad der kommer. Det giver mere livskvalitet at kunne fokusere på virkeligheden – på det, der ér.

Terapeuten kan i svære livsperioder være en omsorgsfuld støtte og loyal følgesvend, men arbejdet gælder hjælp til selvhjælp: så lidt som muligt og så meget som nødvendigt. Det handler om klientens selvstøtte, ikke om terapeutens velvilje, beskyttertrang eller gode ideer med klienten.

En god terapeut er sig selv

Den gode terapeut eller coach er autentisk. Han / hun støtter og følger klienten og diagnosticerer ikke. Gennem kontakt og samtale faciliterer hjælperen klientens arbejde med at lære sig selv at kende; lære sig at mestre sine udfordringer og rumme det, der ikke lader sig magte. Den gestaltarbejdende coach eller terapeut deltager som sig selv, både teoretisk, praktisk og personligt, og formålet er at tilgodese og udvikle klientens bedste gennem at møde og konfrontere klienten, så han mærker sig selv og kan tage ansvar for sig selv og sine valg.

Det er ikke alle, der har talent for at arbejde så intenst med mennesker. Derfor er det ikke alle, der kan optages, og derfor er det ikke alle optagne, der gennemfører.
Men selv for dem, der har talentet, kræver faget stædigt arbejde på flere fronter: fagligt for at følge med i nye forskningsresultater og indsigter og personligt for til stadighed at kunne adskille sit eget  fra klienternes. Derfor må terapeuten løbende være i videreuddannelse og supervision. Og derfor stiller vi store krav til vores studerende, både teoretisk og praktisk.

Loading Quotes...